SPECIALTANDPLEJE
Specialtandpleje henvender sig til borgere med udviklingshæmning, autisme eller en kronisk psykiatrisk lidelse (psykose) som gør det vanskeligt eller umuligt at benytte tandpleje hos praktiserende tandlæge.
Afdelingslederen ved det bo- eller behandlingstilbud borgeren er tilknyttet kan visiterere til specialtandplejen. Det kan være det ledende personale ved et socialpædagogisk bo- eller dagtilbud, læger og sygeplejersker ved distriktspsykiatrisk center eller psykiatrisk sygehusafdeling mv. Praktiserende læger eller tandlæger kan ikke henvise til specialtandplejen, ligesom økonomisk motiverede henvisninger ikke modtages. Der modtages heller ikke henvisning pga. tandlægeangst medmindre den henvsite tillige lider af en langvarig og alvorlig psykisk lidelse (psykose) eller en vidtgående udviklinhsforstyrrelse. Henvisning fra praktiserende speciallæge i psykiatri modtages såfremt henvisningen er motiveret.
Der er knyttet en egenbetaling til tilbuddet på maksimalt 1.655 kr. årligt (2010). Tilbuddet omfatter al tandlægelig behandling og forebyggelse, som der ud fra en tandlægelig bedømmelse er et nødvendigt behov for og som er realistisk at gennemføre. Der tilbydes også behandling i generel anæstesi (helbedøvelse) såfremt det fagligt skønnes nødvendigt. Du kan læse om specialetandpleje i vores brochure. For nogle borgere kan tilbuddet udelukkende have midlertidig karakter såfremt tilstanden bedres og det igen bliver muligt at benytte praktiserende tandlæge.
Henvendelse kan ske til Voksentandplejen som tilbyder behandling på klinikker på Amager (Persillevej), Vesterbro (Tietgensgade), Bispebjerg Hospital og Sct. Hans Hospital i Roskilde.

