SÆRLIGT ØKONOMISK TILSKUD TIL TANDPLEJE TIL VISSE KRÆFTPATIENTER OG VISSE PATIENTER MED SJØGRENS SYNDROM (Sundhedslovens § 166)
Til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling mod hoved- halsregionen eller som på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer af denne årsag ydes et særligt økonomisk tilskud til tandpleje. Det samme gør sig gældende for personer som pga. Sjøgrens syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer.
Tilskuddet er indtægtsuafhængigt.
I forbindelse med ansøgning er følgende oplysninger nødvendige:
| • |
|
| • |
Dokumentation for Sjøgrens Syndrom inkl. spytmåling eller dokumentation for gennemgået strålebehandling inkl. angivelse af strålefelt og dosis eller dokumentation for gennemgået kemoterapi samt måling af spytmængde. Diagnosen Sjøgrens Syndrom skal være stillet efter "Københavnerkriterierne" eller "EU-kriterierne" og den orale komponent skal være påvist tilstede. Udtalelse fra praktiserende læge er ikke tilstrækkelig.
|
| • |
Dokumentation af tidligere tandstatus og tandlægebesøg ved tandlægejournaler og røntgenbilleder. En årsags-virkningssammenhæng mellem nuværende problemer og kræftbehandling/Sjøgrens Syndrom skal kunne etableres.
|

Vær opmærksom på at strålebehandling mod hoved- hals, kemoterapi eller Sjøgrens Syndrom ikke i sig selv udløser tilskud. Dels skal relevante følgetilstande være til stede i munden (hyposiali) dels skal disse have forårsaget væsentlige tandproblemer oftest i form af en væsentligt forøget forekomst cervikalcaries eller atypisk placerede cariesangreb på incisalkanter og lingualflader.
Ansøgning for borgere i Københavns Kommune skal rettes til klinik for
tand-, mund- og kæbekirurgi ved Rigshospitalet
For Sjøgren syndrom patienter og strålebehandlede kræftpatienter gives tilskud livslangt. For kemoterapipatienter skal bevilling af tilskud fornys en gang årligt, med angivelse af eller eventuel dokumentation for at hyposiali persisterer.
Tilskuddet gives til den nødvendige behandling, men ikke nødvendigvis den billigste fagligt forsvarlige. Såfremt patienten ønsker en dyrere løsning kan det bevilgede tilskud bruges som delvis finansiering af den dyrere løsning.
Der gives tilskud til de nødvendige behandlinger som er afledt af kræftbehandling eller Sjøgrens Syndrom. Den tilskudsberettigede betaler de første 1.515 kr. (2007) af sine udgifter til tandbehandlingen, hvorefter tilskudsordningen dækker resten af udgiften indenfor et år. Dette år regnes fra den dag ansøgning er modtaget. Der gives ikke tilskud til behandlinger som er udført inden modtagelse af ansøgning ligesom behandlinger som ikke er omfattet af Den Offentlige Sygesikring kræver forhåndsgodkendelse og eventuel besigtigelse ved tandlægekonsulent.
Vilkårene for tildeling af støtte fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinier.
Sundhedsstyrelsen har tillige tilkendegivet hvilke følgetilstande ved kemoterapi som er tilskudsberettigede.
Dokumentation for betydelige (væsentligt afvigende i forhold til alder, mundhygiejne, kost- og og tandlægebesøgsvaner) tandproblemer, hvis årsag kan findes i kræftbehandlingen eller mundtørhed pga. Sjøgren Syndrom. Dette skal dokumenteres ved en udtalelse fra nuværende tandlæge. En udtalelse som beskriver nuværende og tidligere tandsygdomsforekomst og behandlingsbehov, tilstedeværelse af mundtørhed eventuelle sialometriresultater og andre fund af relevans for den nuværende tilstand.
